Tirsdag den 10. september 2024 havde vi sidste skydning udendørs.
På 50m skød børneskytterne om Eriks Pokal. Pokalen blev vundet af Christopher Mink med 177/1, den bedste fri-klasse skytte blev Andreas Damgaard Nies med 198/5 og den bedste skytte i gruppen junior, senior og åben klasse var Mia Broholm med 197/10, og hun vandt dermed Håndværkernes Pokal.
På 25m skød pistolskytterne om Vandrepokal Pistol og den gik til Poul Lentz Flindt med 424 point.
Pokaler for sommerens 7 bedste skydninger blev også uddelt. På 50m gik de til Mia Broholm, Matias Eddie Christensen og Christian Dahl og på 25m til Poul Lentz Flindt, Sandra Flindt og David Kosmala Flindt.
Endvidere uddelte vi også ved denne lejlighed Dennig Pokalen til årets bedste riffelskytte Mia Broholm som opnåede det sammenlagte resultat 3.305 af vinterens 10 bedste og sommerens 7 bedste skydninger.